Anmeldelse af Star Trek Fleet Command

Star Trek Fleet Command i overblik

Star Trek Fleet Command er et free-to-play Star Trek MMO-strategispil om at bygge en stjernebase, udvide sin flåde og rekruttere kendte officerer. Samtidig skal du overleve i en galakse fuld af fraktioner, alliancer og opportunistiske kaptajner. Scopely og Digit Game Studios lancerede spillet den 29. november 2018. I dag findes det til Android, iOS, Windows og MacOS. Den store appel er enkel: Din kommandostol følger med på tværs af mobil og PC.

Det er Star Trek set gennem 4X- og RPG-briller. Du udvider. Du opgraderer. Du sender skibe ind i nye systemer på missioner, minedrift, kampe og ballade. Så stiller spillet det farlige spørgsmål, som alle managementspil før eller siden finder frem: Ville morgendagens flåde mon blive mærkbart mere bidsk med én nedtælling mere, ét officerfragment mere, én skibsdel mere og ét udtræk fra raffinaderiet mere?

Licensen gør en reel forskel. Spillet begyndte i Kelvin-tidslinjen med navne som Kirk, Spock, McCoy, Scotty, Sulu, Uhura og Nero. Siden er historieforløb og figurer fra Discovery, The Original Series, The Next Generation, Lower Decks, Strange New Worlds, Deep Space Nine og Enterprise kommet til. Det giver samlertrangen mere at gå efter end rå styrke. Du jagter ikke kun stats. Du jagter din brobesætning.

Det passer bedst til spillere, der vil have strategi som en vane og ikke som en weekendsnack. Måske hygger du dig med at planlægge opgraderinger flere dage frem. Måske vil du være med i en alliance, hvor folk rent faktisk taler sammen. Måske vil du se flåden snige sig fra »lad være med at skyde mig« til »goddag, nabosystem, jeg har holdninger«. Så er du landet i den helt rigtige kvadrant.

Gameplay og det grundlæggende loop i Star Trek Fleet Command

Star Trek Fleet Command fungerer, fordi det grundlæggende gameplay-loop hele tiden lægger små kaptajnbeslutninger oven på hinanden. Byg basen. Finjuster flåden. Send skibene ud. Hent ressourcerne hjem, og brug udbyttet til at nå lidt længere. Det er ganske vist et managementspil i Star Trek-uniform. Men det yder ikke retfærdighed til alle de systemer, spillet holder kørende, når MMO-laget først vågner.

Stjernebasen holder hele maskineriet kørende

Stjernebasen er dit hjem, dit værksted, din sparegris og din store, blinkende skydeskive. Den officielle hjemmeside beskriver en base med miner, raffinaderier, faciliteter og forsvarsværker. Så kender du straks rytmen. Du forbedrer bygninger og åbner for stærkere opgraderinger. Du omsætter råmaterialer til fremskridt. Og du beskytter dine værdier, fordi der findes andre spillere. Nogle af dem har tydeligvis valgt vold før morgenmaden.

Basebygningslaget giver spillet en solid rygrad. Der er altid et praktisk spørgsmål, som kræver et svar. Skal du investere i forskning? Sætte skub i skibsbyggeriet? Styrke forsvaret? Forbedre produktionen? Fantasien er storslået, men beslutningerne er vidunderligt pertentlige. Meget Stjerneflåden, faktisk. Et sted sidder en kvartermester og smiler til et regneark.

Skibene giver galaksen bid

Skibene er dine hænder ude i universet. De driver minedrift, kæmper og rejser mellem systemer. Og de bærer officerer direkte ind i farezonen.

Efterhånden som du stiger i niveau, bygger du nyere og større skibe. Du forbedrer våben og teknologi. Du sammensætter også en brobesætning, der leverer bonusser som i et RPG.

Det gør officerslaget vigtigt. Spillet spørger ikke kun, om dit skrog er stort nok. Det vil også vide, hvem der står på broen, og hvad netop den besætning er bedst til. Normale kaptajnspørgsmål.

Føderationen samt klingon- og romulanerfraktionerne har hver deres særpræg. Det giver galaksen en klar strategisk struktur. Ifølge Scopely fokuserer Føderationens officerer især på forsvar og udholdenhed. Romulanernes officerer fordeler derimod opmærksomheden mellem helbred, forsvar og angreb.

Det er præcis den slags identitet, et strategispil med licens har brug for. Kirk må ikke føles som en ren statforstærker i en fjollet souveniruniform.

Et kort kaptajnstjek kræver mange knapper

En typisk session på 20 minutter er travl på den bedst tænkelige mobile MMO-måde. Du indkasserer produktionen. Du starter eller afslutter opgraderinger. Du sender et skib på minedrift og skubber forskningen lidt videre. Der er missioner, fraktionsanliggender og eventfremskridt at hente. Så kigger du i alliancechatten og overvejer, om den nærmeste fjende, det næste missionsmål eller et andet spillerskib fortjener et lille prik.

Den tidlige spilfase går blidere til værks. WhatCulture Gaming beskriver turen frem mod niveau 10 som primært PvE. Her lærer du mekanikkerne, bygger stationen ud og opgraderer faciliteterne. Du forbedrer forskningen og får bedre skibe. På niveau 10 melder PvP sig. Her holder galaksen op med at være en forlystelsespark og bliver til et nabolag med nag.

Det giver et gameplay-loop med den rette modstand. Du trykker sjældent bare på en skinnende Hent-knap. I stedet gør du næste nyttige træk klar. En minearbejder her. En mission der. En opgradering, som gør morgendagens mål en anelse mindre uforskammet. Så pinger alliancechatten, og den fornuftige plan ryger ud af luftslusen. Nu står den på fællesaktivitet, snak om raids eller en spiller, der kræver backup i galaksens mest dramatiske gruppearbejde.

MMO-laget er spillets hemmelige ingrediens

Alliancer er ikke bare pynt. Scopely præsenterer dem som grupper, hvor spillerne hver dag hjælper hinanden, kæmper, tager på raids og chatter. Det er her, spillet for alvor får personlighed.

Du kan sagtens klare den første del alene. Men spillets stærkeste identitet findes i fællesskabet. I deler mål, deltager i allianceturneringer og tager på raids. Territoriepresset ulmer konstant. Og mens du bygger ud, gør alle de andre kaptajner det samme.

Derfor føles spillet anderledes end et rent solo-RPG i Star Trek-universet. Skibene og officererne betyder noget. Det gør selskabet i kommandorummet også.

Find en livlig alliance, og galaksen fyldes med sladder, taktik og rivalisering. Dertil kommer den milde panik, når alles nedtællinger skal koordineres. Rummet er stort. Alliancechatten gør det rodet. På den gode måde.

Er Star Trek Fleet Command pay-to-win?

Star Trek Fleet Command lægger et tydeligt pay-to-win-pres på spilleren. Penge kan sætte fart på din progression og give dig stærkere kort på hånden i konkurrencerne. Tålmodige free-to-play-spillere kan dog stadig få masser ud af PvE, samlerdelen, alliancelivet og den langsigtede udvikling, hvis de går ind med realistiske forventninger. Det er det ærlige svar. Det her er et free-to-play-MMO med gacha og strategisystemer. Ikke en Star Trek-kampagne i en æske, der høfligt lader din pengepung være i fred.

Spillet sælger genveje. Kritikken på Metacritic og i communityet kredser igen og igen om den samme bunke problemer: grind, betalingsmure, tidslåse og eventpres. Samtidig trækker hvalerne fra hurtigere, end afslappede kaptajner har en chance for at følge med. Nogle spillere klager også over fejl, lag, nedbrud, events, der fejler ved lanceringen, og sløje svar fra supporten. Det er ikke bare baggrundsstøj. Det er den del af galaksen, hvor den røde alarm aldrig bliver slukket.

Pay-to-win-problemet bliver tydeligst i PvP og progression på højt niveau. Hvis én spiller kan betale sig hurtigere frem til stærkere skibe, officerer, opgraderinger og eventbelønninger, tipper konkurrencevilkårene. En bruger på Metacritic peger endda på frustrerende styrkeforskelle, hvor spillere på lavere niveau kan true spillere på højere niveau. Det siger noget om, hvor rodet kampene kan føles, når progressionssystemer, matchmaking og investering i rå styrke støder sammen.

Det vigtige for almindelige spillere er dette: Presset for at bruge penge er reelt. Det ødelægger bare ikke spillets appel, hvis du behandler det som en lang kampagne frem for et kapløb mod serverens største spender. Free-to-play-kaptajner bør finde en aktiv alliance og lade være med at jagte hvert eneste event. Pas godt på ressourcerne. Vælg konkrete mål for din progression i stedet for at forsøge at sluge hele Alfa-kvadranten i én mundfuld. Den sjove vej kræver disciplin, ikke panik. Meget typisk for en vulkaner. Lidt irriterende. Korrekt.

Progression og endgame i Star Trek Fleet Command

Star Trek Fleet Command er bygget til langsigtet progression. Den tidlige PvE-spilintroduktion afløses af fraktionsomdømme, afhængighed af din alliance, ressourceplanlægning og PvP-pres. Samtidig vokser kalenderen konstant med nyt indhold. Spillet vil være en del af din daglige rutine. Systemerne står på samlebånd med alle de problemer, dit fremtidige kaptajn-jeg naturligvis vil forsøge at løse.

I starten lærer du, hvad alle knapperne gør

Den tidlige spilfase handler om at forstå maskineriet. Du udbygger stjernebasen. Du låser op for nye systemer og opgraderer dem. Du gør skibene stærkere, fordeler officerer og arbejder dig gennem missioner. Undervejs introducerer spillet kamp, ressourceindsamling og rejser mellem systemerne.

Det er mere imødekommende end de senere faser, fordi den største udfordring er at gennemskue det hele. Hvad låser denne bygning op for? Hvorfor er det skib bedre? Hvilken ressource mangler pludselig? Og hvorfor har Spock blandet sig i en menu? Helt normale kaptajnspørgsmål.

Spilintroduktionen er vigtig, for mange målere overlapper hinanden. Basens niveau, skibenes styrke og officerudvikling hænger tæt sammen. Det samme gør forskning, fraktionsbånd og ressourcekæder. Hver del driver de andre frem.

Spillets kunstgreb er at få hver forbedring til at føles som endnu et trin på en stige. Det næste system venter derude. Det næste skib er inden for rækkevidde. Og måske er den næste officeropgradering netop det, der får din besætning til at gå op i en højere enhed.

I mellemfasen lander regningen

I spillets mellemfase skifter stemningen. PvP bliver en aktiv del af hverdagen. Opgraderingerne kræver mere, og kampen om ressourcerne spidser til. Anmeldelsen hos gamedevelopers.ie påpeger, at spillets mellemste og sene faser kan ende i en endeløs strøm af opgraderinger. Både ressourcekravene og tidsforbruget bliver omfattende. Det er grindet. Ikke et hemmeligt rum. Ikke et sjældent monster. Grindet står ude på gangen med et Stjerneflåden-emblem på brystet.

Men for den rette spiller er det også her, spillet bliver mere interessant. Opgraderinger holder op med at være punkter på en tjekliste og bliver i stedet strategiske valg. Hvilket skib fortjener investeringen? Hvilken fraktionsvej støtter dine mål? Hvilke allianceaktiviteter er faktisk din tid værd? På langt sigt er målrettede ambitioner den bedste indstilling. Læg en plan. Ignorer det skinnende lokkemad, når det ikke gavner den. Lad en anden belåne en måne for en plads på ranglisten.

Endgame lever af rivaler, alliancer og en lind strøm af nyt

I annonceringen af PC-lanceringen beskrev Scopely Fleet Command som et MMO i konstant vækst. Det får løbende opdateringer og store fortællingsforløb fra franchisen. Spillerne havde på det tidspunkt tilsammen udkæmpet mere end 14 milliarder kampe og brugt over 500 millioner timer i spillet. Den aktuelle udgave ændrer hele tiden form, men kursen er klar. Nye fortællingsforløb, skibe og officerer lokker veteranerne tilbage. Det samme gør alliancefunktioner, turneringer, invasioner og alskens multivers-ballade.

Derfor handler endgame mindre om at blive »færdig« og mere om at finde sin egen kurs. Nogle spillere jagter fraktionsstyrke. Andre lever for alliancekrige og raids. Nogle samler deres yndlingsofficerer, fordi en absurd brobesætning trods alt er halvdelen af fornøjelsen. Andre vil bare holde maskineriet på stjernebasen summende, mens galaksen råber i baggrunden.

Den fornuftige forventning er, at tempoet falder, efterhånden som ugerne hober sig op. Det er ikke usædvanligt for et MMO-strategispil med live service, men Fleet Command satser i særlig grad på maratonen. Hvis du holder af daglig planlægning, alliancepolitik og den selvtilfredse lille glæde ved en afsluttet opgraderingsnedtælling, har spillet langtidsholdbarhed nok til mange nye kaptajnplaner.

Er Star Trek Fleet Command værd at spille?

Star Trek Fleet Command er værd at spille, hvis du vil have et Star Trek-strategi-MMO, hvor styring af en stjernebase, officersamling, alliancedrama, PvE-missioner og farlig PvP trækker i samme retning: den langsigtede kaptajnfantasi. Spillet er travlt, sultent og socialt. Det tager sig også af og til frækheder med din tid. Men det forstår den grundlæggende appel: Byg flåden. Rekruttér legenderne. Træng længere ud i rummet. Lad så de andre spillere gøre det hele dejligt uforudsigeligt.

Du vil elske det, hvis du holder af strategi, der udvikler sig langsomt, fraktionsplanlægning og greb fra samler-RPG'er. Især hvis en god alliance kan forvandle et menubåret spil til en levende gruppechat med torpedoer. Du bør holde dig væk, hvis pay-to-win-pres, grind, nedtællinger eller hvaldomineret PvP er ufravigelige stopklodser. Så enkelt er det.

For alle andre gælder det om at begynde fornuftigt. Spil gratis. Find en god alliance tidligt. Vælg dine mål, og lad galaksen åbne sig i dit eget tempo. Her er masser af Star Trek. Når basen, besætningen, flåden og alliancen begynder at spille sammen, bliver tanken om »lige én opgradering mere« faretruende overbevisende. Sæt i gang.