Rise of Cultures-anmeldelse

Overblik over Rise of Cultures

Rise of Cultures får historien til at føles som et kæmpestort byggesæt, hvor du kan opføre flere byer, låse op for kulturer, møde kendte skikkelser og skubbe et imperium frem fra stenalderen. InnoGames udgav free-to-play-strategispillet den 17. februar 2021. Det findes til iOS, Android og i browseren.

Først og fremmest er det en bybygger og et managementspil. Du placerer bygninger, balancerer produktionen og forsker i teknologier. Du udforsker også territorier og handler med varer. Multiplayerdelen handler om alliancer, chat, handel og samarbejde. Kampene er strategiske PvE-slag. Den opdeling passer godt til spillere, der gerne vil have naboer uden at få taget smadret hver tirsdag.

Det historiske tema giver fint med fremdrift. Cæsar deltager i kampene. Kleopatra introducerer egyptiske traditioner. Einstein er med til at sætte rammerne for de senere videnskabelige fremskridt. Det er historie med et stort smil frem for en lærebog. Derfor føles hver ny kultur som et fristende mål.

Gameplay og core loop i Rise of Cultures

Core loopet blander gennemtænkte bylayouts med produktionsstyring, forskning, udforskning, handel og PvE-kampe i realtid. Et typisk kort besøg går med at hente færdige varer, vurdere hvad byen mangler, forbedre bygninger, rykke forskningen frem og gøre tropperne klar. Hober bronzen sig op, mens ulden slipper op, kan en handel med en anden spiller holde den kejserlige maskine klaprende i gang.

Gaderne er også en del af strategien

Placeringen betyder noget, fordi kultursteder kan styrke produktionsbygningerne omkring dem. Dermed bliver pynt et praktisk redskab. Læg kulturbonussen ved det, der er vigtigst lige nu, og byg kvarteret om, når prioriteterne ændrer sig. De bedste byplaner er økonomiens arbejdstegninger, ikke bare nydelige rækker af pæne huse.

Der gemmer sig dog en lille irritation i idéen. Anmeldere på Google Play kritiserer quests, der kræver maksimal tilfredshed. For at nå kravet kan du være nødt til at flytte kultursteder og bygningerne omkring dem rundt kortvarigt for bagefter at sætte det hele på plads igen. Det er småt, sirligt flyttearbejde.

Alligevel giver kulturbonussen bag systemet dine placeringer et reelt formål. Og når bygningerne udvikler sig gennem tidsaldrene, er det en tilfredsstillende visuel belønning for alle de kommunale rokader.

Slag kræver mere end en bunke tropper

Kampene er strategisk PvE med realtidsmekanikker, hvor både troppeuddannelse og militærforskning tæller med. Du udforsker verdenskortet, udvider din indflydelse og møder historiske skikkelser undervejs. Især roser brugeranmeldelserne kampene for at kræve lidt strategi frem for blot at belønne enhedsspam.

Rekrutteringstiderne er dog det ømme punkt. Anmeldelser på Google Play peger på ventetider på 30 til 60 minutter mellem slagene, og det hakker i rytmen, hvis kamp er din primære grund til at spille. Ser du derimod slagene som én del af en større rutine, bliver pausen tid til byggeri, forskning og handel. Der er altid et andet hjørne af imperiet, der beder om opmærksomhed. Sandsynligvis mens det vifter med en regning for uld.

Er Rise of Cultures pay-to-win?

Rise of Cultures er snarere pay-to-speed end pay-to-win: Valgfrie køb afkorter ventetider, men erstatter hverken planlægning eller PvE-strategi. InnoGames oplyser, at spillet er free-to-play uden begrænsninger, men med køb i spillet. Der findes ingen dokumenteret konkurrencestige, hvor en hval bare kan købe sig til retten til at knuse alle andre. De centrale slag er desuden PvE.

Den skarpeste kritik rammer tidslåsningen. Spilleranmeldelser peger på, at produktionen kan gå markant langsommere, og at betaling bliver fristende, når opgaver pludselig tager langt længere tid. Lange rekrutteringstider lægger samme pres på kampene. Det kan føles som en blød betalingsmur, hvis du forventer at kæde kampe og opgraderinger sammen i timevis.

Tålmodige spillere har stadig en fornuftig gratis vej. Sæt produktionen i kø. Brug kulturbonusser dér, hvor de gør mest gavn. Handl dig til de varer, du mangler, og lad flere af byens systemer rykke frem samtidig. Betaling køber tempo, men omhyggelig planlægning er stadig spillets hjerte. Tjekker du gerne til dit imperium et par gange om dagen, passer free-to-play-modellen faktisk ret pænt til rytmen.

Progression og spil på den lange bane i Rise of Cultures

Det store trækplaster på den lange bane er at se en ydmyg bosættelse vokse til et imperium med flere byer, mens hver ny tidsalder åbner for kulturer, teknologier, bygninger og nyt territorium. Din fremgang afhænger både af økonomistyring og sejre i PvE-kampe. Derfor føles udvidelsen forankret i både bykortet og felttoget udenfor.

Hver tidsalder giver horisonten en ny historie

Bygningerne udvikler sig synligt, efterhånden som civilisationen rykker frem. Det er en detalje, som anmeldere i fællesskabet fremhæver som særligt tilfredsstillende. Forskning skubber tidslinjen videre. Nye kulturer og berømte personer sørger samtidig for, at turen ikke bare bliver én lang opgraderingskø. Begivenheder og opdateringer tilføjer løbende mere indhold, og InnoGames fortsætter med at udvikle nye tidsaldre som 1100 e.Kr.

Stigningen bliver dog stejlere. En anmeldelse på Google Play kalder især tredje til femte tidsalder mærkbart svære. Andre spillere fortæller, at fremskridtet hurtigt går i stå, hvis de konsekvent siger nej til hyppige køb. Den kloge løsning er ikke at skynde sig. Prioritér den produktion, der lige nu spærrer vejen frem. Placér kultursteder ved siden af de bygninger. Hold dine handelsforbindelser ved lige. Lad forskningen køre, mens tropperne rekrutteres.

Det afmålte tempo er selve pointen. Rise of Cultures fungerer bedst som et løbende imperieprojekt, du vender tilbage til for den næste bygning, teknologi, handel eller bid af kortet. Én opgradering mere bliver til endnu en tidsalder, og pludselig står Cæsar klar til at få sine marchordrer.

Er Rise of Cultures værd at spille?

Rise of Cultures er let at anbefale til tålmodige fans af bybyggere, der vil have meningsfuld byplanlægning, historisk udvikling, alliancehandel og kampe flettet ind i den sædvanlige produktionsloop. Spillets stærkeste kort er, at hver del af imperiet har en funktion. Kultursteder løfter produktionen. Forskning åbner vejen frem. Handel lapper hullerne i økonomien. Og PvE-kampene gør forberedelse til ekspansion.

Du vil elske det, hvis det lyder tilfredsstillende at flytte rundt på distrikter og planlægge morgendagens ressourcer. Du bør springe over, hvis lange timere får dig til at række ud efter en rambuk. For alle midt imellem er den gratis adgang en glimrende undskyldning for at tage et stykke jord fra stenalderen og begynde at lære det arkitektur.