Rush Royale-anmeldelse
Rush Royale i korte træk
Rush Royale er en tempofyldt free-to-play-blanding af tower defense, deckbuilding, PvP og co-op. Det er skabt til spillere, der nyder hurtige beslutninger under et støt voksende pres. Spillet er udviklet af IT Territory og udgivet af My.Games. Det udkom den 8. december 2020 og kan spilles i browseren samt på Windows, iOS og Android.
Det snedige ligger i størrelsen. Slagmarken er blot et 3×5-gitter, så hvert optaget felt tæller. Kort bliver til enheder, og besejrede monstre bliver til mana. Når spillepladen begynder at ligne et overfyldt køkkenskab, kan du fusionere identiske enheder. Lille arena, store hovedpiner. Herligt.
Rush Royales centrale gameplay-loop
Rush Royale gør hver kamp til en anspændt cyklus, hvor du fremkalder enheder, tjener mana, fusionerer identiske kort og gør klar til den næste boss. Monstre vælter ud af en portal og marcherer mod borgportene, mens dine udlagte kort angriber automatisk. Du skal få forsvaret på plads, før banen segner under presset.
Femten felter, hundredvis af små dilemmaer
Du får mana ved at dræbe monstre. Den bruger du til at fremkalde flere enheder på gitteret. Det lyder ligetil. Lige indtil pladsen slipper op.
Du kan fusionere identiske enheder. Det frigør et felt og hæver fusionsrangen, men resultatet bliver en tilfældig enhed fra dit kortsæt. Måske får du præcis det, forsvaret mangler. Måske får du et kort, der får dig til at stirre på gitteret og mumle: Genialt.
Tilfældigheden forhindrer kortsystemet i at ende som et placeringspuslespil med ét korrekt svar. Du vejer øjeblikkelig ildkraft op mod chancen for en stærkere opstilling. Imens ruller monsterbølgen videre.
Et kortsæt kræver derfor mere end fem gode kort hver for sig. Indholdet afgør puljen af mulige fusionsresultater. Hvert eneste valg påvirker altså, hvad der kan dukke op, når du tager chancen.
PvP sender dine problemer ind til naboen
PvP giver den velkendte bane fra tower defense et vidunderligt ondskabsfuldt twist. De monstre, du dræber, bliver sendt over til modstanderens side. Et stærkt forsvar bliver dermed til offensivt pres. Hurtig oprydning beskytter ikke kun din egen port. Den gør også trafikproppen på den anden side af slagmarken endnu tykkere.
Når en bølge slutter, bliver de resterende monstre ryddet væk, og en boss melder sin ankomst. Bosser kan ændre kampens forløb. Begge sider skal overleve den nye forstyrrelse, før næste bølgecyklus begynder. Det skaber en skarp rytme af opbygning, konfrontation og paniske reparationer i stedet for én endeløs strøm af stadig flere fjender.
Selv en kort omgang rummer flere lag af overvejelser. Skal du bruge mana nu eller spare op? Skal du fusionere et par eller bevare din pålidelige skade? Og hvad gør du så, når kortet fra fusionen vælter planen? Angrebene foregår måske automatisk, men dit gitter giver sjældent hjernen fri.
Co-op bytter skadefryd ud med fælles overlevelse
I co-op kan to spillere forsvare en borg sammen. Grundordforrådet er det samme: kort, mana, bølger, fusioner og bosser. Men nu skal du ikke begrave en modstander i monstre. I skal holde stand som et hold og gøre monstrene til alles problem. Det er et kærkomment alternativ, når presset fra konkurrencestigen ikke længere lyder spor morsomt.
PvP byder på frydefuld sabotage, mens co-op samler jer om forsvaret. Det samme kompakte system kan altså ramme to vidt forskellige stemninger. Uanset hvad står den næste boss allerede og rømmer sig.
Er Rush Royale pay-to-win?
Rush Royale lægger et reelt pay-to-win-pres på den konkurrencemæssige progression. Tålmodige spillere kan dog stadig følge den gratis vej og nyde de centrale kampe. Det er gratis at begynde. Men kort, opgraderinger af kortsættet, helte, udstyr og fortryllelser indgår alle i den større progressionsøkonomi. Det samme gør legendariske opgraderinger og systemer med betalte niveauer.
Anmeldelser på Google Play kritiserer igen og igen de mange valutaer og lag af opgraderinger. Mangeårige spillere peger især på legendariske opgraderingskugler, udvikling af helte, udstyr og fortryllelser. En anmeldelse nævner mere end ti slags spilvaluta. Den beskriver også en fast rutine med at tjekke adskillige menuer, før man overhovedet når frem til en kamp. Det er betalingsmuren i civil. Whales kan købe sig fri af progressionens besvær, mens gratister må acceptere en langsommere opstigning.
Billedet har heldigvis også en mere rimelig side. En nyere free-to-play-anmelder fortæller om støt fremgang i begyndelsen. Vedkommende oplever også købsopfordringerne som mindre påtrængende end i mange andre spil. Starten kan altså sagtens føles imødekommende. Højere ambitioner på konkurrencestigen gør dog efterhånden forskellen på betalende og gratis spillere tydelig.
Den fornuftige løsning er enkel. Lær fusionssystemet. Byg omkring de kort, du faktisk får. Betragt betalt fremskyndelse som valgfri, medmindre stigningen i rangering bliver besættelsen, der allerede står og rømmer sig ved borgporten. Det koster ikke en krone at lære den glimrende lille slagmark at kende.
Progression på den lange bane
Rush Royale holder sig spændende ved at gøre kortsamling og forbedringer af kortsættet til forberedelse på sværere PvP-niveauer, co-op-runder, bosser og særbegivenheder. Hver opgradering gør en forskel på den samme 3×5-arena. Du får nye muligheder for at bygge kortsæt og stærkere svar på de næste bølger.
I begyndelsen handler progression om at forstå, hvad der sker med et kortsæt med fem kort, når fusionerne begynder at levere tilfældige resultater. Et kort kan være stærkt alene og stadig blive en klods om benet, hvis det bliver ved med at dukke op på det værst tænkelige tidspunkt. En afbalanceret kortpulje giver flere brugbare udfald. Byg derfor efter det, din samling faktisk kan bære, i stedet for straks at jage den perfekte opstilling.
Med tiden bliver de mange progressionsspor noget rod. Spillernes kritik retter sig sjældnere mod kampene end mod bunken af menuer og valutaer. Dertil kommer skiftende krav til legendariske opgraderinger samt systemer for helte og udstyr. Grindet er altså bredt, ikke mystisk. Der står altid endnu et kort, en rang, en genstand eller en konkurrencetærskel og kræver opmærksomhed.
Men den lange hale er også det, der holder interessen i live. Opgraderinger af kortsættet har et tydeligt formål. PvP giver dig stigningen i rangering, mens co-op tilbyder et mindre stridbart frikvarter. Særbegivenheder kommer med særlige mekanikker og belønninger.
Hvis du kan lide at finpudse din opstilling over flere uger, er her rigeligt at småspise af. Vælg bare ét mål frem for at sluge alle progressionsspor på én gang. Din borg overlever nok, selv om du ikke når hele menuen før morgenmaden.
Er Rush Royale værd at spille?
Rush Royale er værd at spille for sine skarpe kampe på et 3×5-gitter, sine risikable fusioner og sin usædvanligt drilske udgave af konkurrencepræget tower defense. Når fusioner forvandler enheder tilfældigt, bliver spillepladen aldrig ren rutine. Samtidig gør PvP et effektivt forsvar til et angreb i sig selv. I co-op får den samme kortsamling så lov til at opføre sig lidt mere selskabeligt.
Er du til hurtig strategi, finjustering af kortsættet, rangeringer og samlerdrevet progression, bør du give det en chance. Hader du lag på lag af valutaer og købspres i konkurrencespil, er det klogere at spille afslappet og holde sig til co-op. Og nej, hver købsopfordring er ikke en kongelig befaling.
Sæt den grænse fra begyndelsen, så er Rush Royale let at anbefale: femten felter, fem kort og én modstander, der undrer sig over, hvorfor banen pludselig er blevet til et monsterkonvent.
