Genshin Impact: Guddommeligt gacha-vanvid og forbløffende grind

Teyvat kalder – og har taget venner, fyrværkeri og timevis af farming med sig.

Velkommen til Genshin Impact, hvor anime-grafikken er vanvittig flot, sværdene gløder med element-magi, og chancen for at trække en 5-stjernet figur? Tja… det er ydmygende på regnearks-niveau. Uanset om du er gratisspiller-pendler eller har Visa-kortet klar, åbner spillet op for en kæmpemæssig verden fyldt med dungeons, gåder og kaotisk kamp. Men er der mere end bare flashy overflade? Lad os flå låget af og se, hvilket eventyr – og hvilke kaninhuller – du egentlig hopper ned i.

Tæsket af slimklumper: Sådan byder Teyvat dig velkommen

Jeg startede Genshin og gik ud fra, at det mest var endnu et mobil-rollespil i anime-outfit. Lidt lir, lidt sværdkampe, et dusin timers sjov – og så ville det hele ende i Excel-helvede. Nope. Det var langt mere farligt. For min fritid, for min harddisk… og til sidst mit Dankort.

Jeg valgte den kvindelige Traveler (hendes idle-animation var pure attitude) og landede midt i Teyvats frodige marker. Første fjende? En Electro Slime. Sød lille klat, der bankede mig sammen som et badehåndklæde. Trykkede febrilsk på alt. Dodgede som en brækket flamingo. Total panik.

Men det føltes rimeligt. Kampene er stramme, taktiske, læsbare. Fjenderne står ikke bare og basker tilfældigt. De advarer endda, før de slår. Element-kombos? De betyder faktisk noget. Da jeg omsider sprængte den slimklump med et ild-vind Swirl, sad jeg og fistpumpede for mig selv – som havde jeg lige vundet EVO. Pinligt – men det hele værd.

Paimon, gåder og en verden med for meget på hjerte

Og så kom Paimon. Den evigt-peppede, flyvende maskot med stemme som en kaffestiv gremlin og tålmodighed som en TikTok’er på Red Bull. Forestil dig Navi fra Zelda – på speed og uden filter.

Slog hendes lyd ned (tak for indstillingsmenuen), og straks blev spillet roligere. Men verden? Den blev kun vildere. Ikke bare fuglekvidder – ting skete overalt. Bakker gemte på gåder, søer på loot, ruiner på stemning.

Ja, klatresystemet lugter af Breath of the Wild, men Genshin tilføjer sin egen krydderi. Du kan skalere alt, så længe din stamina ikke stikker dig. Og glideflyvningen? Ren lykke. Jeg kravlede op på bjerge bare for at kaste mig ud igen. 10/10, svaner mig igen som lemming uden skam.

Holdskift, hjernerystelser og elementkaos

Efter en times tid låste jeg Amber op. Pyro-bueskytte. Kaninsprængladning. Tale for evigt. Og fra det øjeblik handlede kamp ikke længere om at trykke vildt på knapper. Nu jonglerede jeg elementer, tændte nytårsfyrværkeri, Overloaded (boom), Burning (endnu større boom). Ren kaos, men på den lækre måde.

Her bliver Genshin galaksesmart: Du har fire på holdet, hver med våben og element-power. Is og vand giver frost. Alt vådt kan zappes. Ild og vind? Et tornado-mareridt af krydret fortrydelse. Det er kaotisk – men genialt.

Mit start-hold? Traveler (Anemo), Amber (Pyro), Kaeya (Cryo), Lisa (Electro). Ikke meta, ikke optimeret, ikke engang ked af det. At se fjender flyve rundt som popcorn var alt, jeg havde brug for. Spørg ikke hvorfor det virker. Det gør det bare.

Kortspring og gacha-smerte: Drømme og skuffelser

Ja, jeg faldt i. Åbnede Wishes-fanen, spillets egne anime-lyslotteri. Lavede ti pulls. Fik en firestjernet catalyst, en bunke opgraderings-skrammel… og Noelle. En claymore-stuepige med en drøm og holdning som et køleskab.

Det var spændende. Det var fladt. Det var gacha i nøddeform.

Primogems får du i sneglefart. Ja, der er pity-system (90 pulls = én 5-stjernet), men forvent ikke at få favoritterne, medmindre du er klar til at gå all in. Tegnebog-fristelse deluxe.

Men ved du hvad? Jeg var ikke sur. Grundspillet er stadig knaldgodt. Det smider pæne figurer i nakken på dig, så du er aldrig helt lost. Jeg spillede snesevis af timer uden at betale en krone. Da jeg endelig gjorde, var det 40 kr. for Welkin Moon dryp-loot. Helt ærligt? Ikke engang dårlig samvittighed.

Liyue-stemning: Geo-guder, jadegader og quests med bid

Videre til: Liyue. Hvor Mondstadt er middelalder-vinbarer og vindmøller, er Liyue hugget ud af bjerge og badet i guld. Stemmingsskiftet? Vanvid. Musikken får et traditionelt twist. NPC’erne har attitude. Quests stikker helt af i kaos-afdelingen.

Gåderne bliver vilde. Jeg stod og tændte fakler i rigtig rækkefølge, jagtede lysende Seelies, løste statue-mysterier som til en hardcore Geo-eksamen. Liyue Harbor? Kæmpe, levende, halvdelene af NPC’erne virker som om de rent faktisk har bagkanter og beskedne ærinder.

Historien? Overraskende habil. Ikke ligefrem ph.d.-pensum, men nok til at jeg blev hængende. Især da Archons entrerede scenen. Zhongli (Geo-guden) fik mig til at tvivle på, om jeg stadig spillede et spil, eller var tvangsindlagt til et langt foredrag om finansiel verdensorden.

Resin-muren: Når grinden grinder dig tilbage

Så kører det. Jeg udforsker. Jeg føler den. Og så støder jeg hovedet lige ind i Resin-muren.

Original Resin er din adgangsbillet til loot. Bosses, domains, dungeons – de kræver alle resin. Du får 160. Det regenererer langsommere end julelys. Vil du have mere, må du smide penge. Ingen resin? Ingen drops, ingen fremgang, ingen fornøjelse.

Først irriterede det mig ikke – der var så meget andet at lave. Senere? Av. Vil du have det 5-stjernede Gladiator-sæt? Så kan du roligt speed-date samme dungeon i tre uger og forlade den med… trash-støvler.

Nogle folk micro-manager deres resin som var det mealprep til et raid. Jeg tog det som et universelt vink om at gå udenfor. Eller tage en lur. Lur vandt.

Co-op kludder og events på speed

Co-op åbner op ved Adventure Rank 16. Jeg hoppede ind i en kammerats verden og… fik sat ild til halvdelen af marken ved et uheld. Nej, jeg er ikke stolt.

Multiplayer er en blandet fornøjelse. Du kan ikke klare story quests eller samle al loot hos andre. Skøre begrænsninger. Men det er stadig hylemorsomt. Især når begge er underlevel og den ene agro’er en Ruin Guard ved et uheld. Panik på den fede måde.

Og så er der events. Genshin kaster dem efter dig som slikkepinde til fastelavn. Rhythm games. Tower defense. Ballonløb. Ét øjeblik desarmerer du bomber, næste øjeblik er du i et Mario Kart-mareridt med pyroteknik.

Flest events er sjove. Nogle er ikke. Men alle er tidsbegrænsede, så du hopper på – eller blinker og misser det. FOMO? Yes. Skyldig fornøjelse? Også yes.

Soundtrack der swinger og øjeguf til folket

Soundtracket… HOYO-MiX gik amok. Hvert område har sit eget vibe, og overgangen er helt smooth. Mondstadt spænder flute-indie. Liyue smækker dig bagover med guzheng og tradition. Inazuma? Lynstorm og shamisen. Seriøst, det er musik i verdensklasse.

Rent visuelt ligner spillet noget, der opstod, hvis Studio Ghibli fik for meget energidrik. Alt er celshaded himmel, vejrskift og søer, der * nærmest beder dig om at hoppe i*. Zonerne er så gennemførte, at selv tomme ruiner frister. Og ja, waifus og husbandos? Absolut top-tier.

Ærligt, jeg kunne spille det her kun for screenshots. Nul skam i det.

Konklusion: Stadig afhængig… og ikke ked af det

Snesevis af timer senere – jeg logger stadig ind.

Spillet er stadig gratis. Stadig råflot. Stadig grindy som ind i pokker. Gacha kan smadre din opsparing. Resin kan bremse din rytme. Nogle events er flops. Men moment-for-moment gameplay? Stærkt. Verden? Synger sgu stadig.

Behandler du det som et bijob, bliver du brændt ud. Ser du det som en digital legeplads, du besøger en gang imellem? Så er det et af de bedste gratis spil overhovedet.

Lad nu bare være med at gå fuld whale. Det ender i bankrådgiver-terapi.