Taonga: Anmeldelse – Bondeliv, bromance og ananas med ambitioner

Jeg landede på Taonga Island klar til en gang strandhygge, hvor jeg skulle dyrke lidt majs og kaste foder til et par høns. Men nej. Pludselig stod jeg og løste gåder, byttede sukkerrør for forsvundne relikvier og havde urealistisk mange alpakaer rendende rundt. Det starter som en almindelig, afslappet landbrugssimulator – og stikker så helt af med eventyr, barterhandel og et naboskab, lunere end en sommernat på Bornholm. Overvejer du at droppe teltpløkkerne? Her er, hvad du roder dig ud i.

Sådan endte jeg med at opbygge et ananas-imperium

Taonga starter, som alle tropiske sidespring bør: småsuspekt brev, temmelig tvivlsom båd, løfte om gratis jord. Jeg forventede kokosnødder og måske et mango-træ. Nope. Fem minutter senere binder jeg knob og bygger en mole. Én time efter? Vindmøller, alpakaer og flere kokosnødder, end jeg orker at tælle.

Den er altså hurtig i replikken, den her. Det ene øjeblik plukker du ananas, det næste roder du i urskoven og bytter perler med lokale, der helt sikkert har skumle planer. Det ser ud som en jordbrugssimulator – men nej. Det er en øgruppeskattejagt skjult som ferie-idyl, og ja, din energibar græder snart bløde tårer.

Landbrug med pirater som sidegesjæft

Jojo, markerne betyder noget. Men det er altså ikke den sædvanlige sovende korn-cyklus. Du dyrker hvede, bager tærter – og så bruger du de tærter til at fedte dig ind hos en pirat, der dufter af brændt sukker og kun dukker op, når du faktisk har brug for dine mangoer.

Du sår sgu ikke for sjov. Du gør det, fordi nogen har brug for en tømret tømmerflåde inden månefestivalen… eller hvad de nu finder på næste gang. Det er rodet, men charmerende.

Alt hænger sammen. Du jonglerer høst, bygger værksteder, snedkerer værktøj, og lægger båd-færgeplaner. Det er ikke raketvidenskab, men der sker nok til, at hjernen holder sig beskæftiget. Og havudsigten er heller ikke dum.

Ø-hop og papegøjeoplevelser

Taonga ligner en, der vil have dig til at slå rødder. Men nej – du er på inter-ø-hop før du aner det.

Hver ny ø føles som et mikroskopisk mareridt, på den gode måde. Først oversætter du stentavle-gåder, bagefter jagter du en papegøje, der lever på papaya og drama. Øerne er ikke bare ressourcegrunde – de har karakter. Og tit spankulerer der en havskildpadde forbi, som om han ejer det hele.

Du snuser rundt, finder mærkeligt ragelse og returnerer med ting, du aldrig troede, du havde brug for. Ø-loop’en bliver aldrig kedelig.

Energi: Dit nye livs tyran

ALT sluger energi. Græs? Ti point. Træer? Tyve. Den der underlige busk, der ligner den har været i gang med sort magi? Mindst tredive. Energi regenererer over tid – eller lynhurtigt, hvis du kører smoothies nok til at bekymre din tandlæge.

Det starter nemt nok. Du planlægger, du pace’r dig. Men så strammer det – rigtig meget. Dybt i jungleområdet, fem klik fra mål, og… boom. Udsolgt.

Javist, shoppen er fyldt med energipakker og boost. Det føles heldigvis ikke alt for påtrængende. Du står dog tit og vipper mellem tålmodighed, planlægning eller ren snack-massakre på hele dit tropiske forråd.

Alpakaer, værksteder og mærkelige småjobs

Dyrene er søde – men faktisk også lidt skræmmende i deres arbejdsiver. Høns, geder, køer, alpakaer. SÅ mange alpakaer. De driver i bund og grund hele øens økonomi.

Fodr dem. Klap dem. Saml deres uld. Brug det til at holde din syltetøjsfabrik kørende. (Totalt normalt at sige i Taonga-verdenen.)

Så bygges værksteder. Først bageri. Så syltetøj. Pludselig står du og fremstiller kandiserede frugttærter til en mystisk omrejsende købmand i bytte for eksotisk træ. Ingen aner hvorfor – men det føles rigtigt.

Der er vævning, smedning og noget med gelé, jeg stadig ikke har regnet ud. Det lyder kaotisk, men det passer sammen som et ø-Lego, hvor du er flip-flop-chefen, der holder sammen på galakserne.

Naboerne – smågeniale typer

Der ER lidt multiplayer over det. Besøg folks bondegårde, send en gave, smid lidt energi. Nul pres, kun hygge.

Det sjoveste er faktisk at snage. Ranglisten viser dig, hvordan folk styrer deres domæner. Nogle bygger botaniske haver, andre er industrilandbrug gone wild. Ærligt? Begge dele er inspirerende – og lidt sygt.

Man kan snildt lade være med at snakke. Men falder du i snak, er det faktisk fedt. Nogen har lige dét mærkelige item, du mangler. De redder din røv. Du sender dem en smoothie. Venskab og win-win.

Når energien slipper op...

På et tidspunkt – cirka en time inde – rammer du muren. Energi væk. Afgrøder vokser. Båd forsvundet på tre timers ekspedition til ingensteder. Tillykke, du har ramt cooldown.

Men det er faktisk en charme ved spillet?

Taonga vil ikke have dig til at binge. Det er mere sådan et… snack-size spil. Hop ind, lav lidt, hopp ud. Din tid bliver respekteret, selv når det LIGE er ved at friste dig til én omgang mere.

Midtspillet snegler. Du får nye øer, men tempoet falder, medmindre du har regneark eller kreditkort klar. Hvis du bruger det som baggrundsstøj til hjernen? Helt perfekt.

Ren hygge – ingen drama

Grafikken skriger solskin og frugtboder, men bliver aldrig for sukkersød. Dyrene er nuttede. NPC’erne fyrer den af med sære replikker. Missioner er lette, men ret charmerende.

Ingen kamp. Ingen nedtællinger. Ingen stresslyde. Du laver syltetøj, sejler efter mystik, eller samler jade til en pensioneret pirat-bedstemor. Blød kaos, på den bedste måde.

Hvis du elsker tåbelige ø-bygge-spil? Så tæller Taonga alligevel højt.

Dom: Fra majsbonde til sektleder

Jeg downloadede det her og tænkte, "Nå ja, jeg planter nogle tomater." To uger senere masseproducerer jeg tærter og bygger offerbål til en skildpadde-gud. Ikke stolt. Men heller ikke stoppet.

Det er Taonga. Det sniger sig ind på dig. Ikke på hype, men på alpakaer. Så mange alpakaer.

Vil du have kamp eller vilde loot-events? Led videre. Men har du brug for en skør lille verden, hvor du kan slappe af med smoothie i hånden og nul forventninger? Start dit ananas-imperium. Du ved, hvornår du er fanget.

Men… tag snacks med.