Gratis extraction shooter-spil

De bedste gratis Extraction Shooter-spil

Extraction shooters gør et enkelt mål til et hektisk PvPvE-kapløb med meget på spil: Kom ind, saml loot, kom ud. Genren udsprang af hardcore militærsimulatorer. Siden har den bredt sig til survival, fantasy og futuristiske universer.

Free-to-play passer perfekt til det loop. Du kan lære kortene at kende, skærpe din holdtaktik og mærke, om pulsen stiger, når du sætter et fyldt lager på spil. Spoiler: Evakueringspunktet føles altid længere væk under beskydning.

Udforsk mere

Alle genrer →

Extraction shooters belønner is i maven, planlægning og teamwork

Gå ind på kortet. Bekæmp AI-fjender eller rivaliserende spillere. Saml værdifuldt udstyr, og slip væk, før det hele går skævt. Dør du, mister du som regel det, du havde med. Genren er for dig, der nyder taktisk bevægelse, værdifuldt loot og valg med mærkbare konsekvenser.

Raid-tips, der får dit udstyr sikkert med hjem

  • Planlæg flugten tidligt: Find evakueringspunktet, før inventaret er fyldt, og hvert eneste fodtrin begynder at lyde mistænkeligt.
  • Lyt, før du rykker frem: Skud, bevægelser og andre lyde kan afsløre faren, før fjenden viser sig.
  • Gå målrettet efter loot: Prioritér nyttige eller værdifulde genstande. Spild ikke tiden på at rode hver eneste beholder igennem.
  • Styr dit støjniveau: At sprinte og bevæge sig skødesløst afslører din position. Sæt farten ned, når information er vigtigere end tempo.
  • Evakuer, mens legen er god: Overlever du, beholder du udbyttet. Ét rum mere frister, men grådighed har gjort det af med mange lovende raids.
  • Bevæg dig sammen med holdet: Del information, dæk forskellige vinkler, og undgå at klumpe jer sammen. Samarbejde kan forvandle et rodet tilbagetog til en vellykket evakuering.